Privatliv og persondata
Senest opdateret 10. oktober 2026.
Dataansvarlig
Codebit, CVR 31845548, Gammel Køge Landevej 20A, 2500 Valby. Skriv til kontakt@juleruten.dk om alt, der handler om dine data.
Hvad vi gemmer, og hvorfor
- Konto: din e-mail og dit navn, hvis du har skrevet det. Bruges til login og til mails om dine steder og aftaler. Navnet vises ikke offentligt. Grundlag: aftale (GDPR art. 6, stk. 1, litra b).
- Dit eget sted: adresse, kaldenavn, beskrivelse, billede og tider, som du selv skriver. Adressen vises offentligt, det er hele idéen. Grundlag: dit samtykke ved tilmeldingen (litra a), som du trækker tilbage ved at slette stedet.
- Tippede steder: adresse og billede af julelys, der kan ses fra offentlig vej, eller af julemarkeder, julestuer og tivolier, der er åbne for publikum. Billeder må ikke vise personer, der kan genkendes. Vi viser aldrig, hvem der bor der, og vi viser ikke, hvem der har tippet. Grundlag: legitim interesse i at vise julelys (litra f). Se afsnittet nederst.
- Ruter: startpunkt og stop. Den præcise startadresse kan kun ses af dig. Andre ser kun postnummer og by. Laver du en rute uden login, ved vi ikke, hvem du er. Grundlag: legitim interesse i at levere tjenesten (litra f).
- Placering: trykker du "Brug min placering", sender din browser koordinaterne til vores server, som slår det nærmeste postnummer op hos OpenStreetMap. Vi gemmer kun et afrundet opslag i 30 dage, så vi ikke spørger igen, og aldrig sammen med, hvem du er.
- Henvendelser: navn, e-mail og indhold, når du skriver til os eller bruger kontaktformularen. Grundlag: legitim interesse i at svare dig (litra f).
- Virksomheder og køb: firmanavn, CVR, kontaktperson, e-mail, telefon og adresse samt aftaler, betalinger og fakturaer. Betaler du online, gemmer vi kun, at der er betalt, beløbet og fakturanummeret; kortoplysninger håndteres af Stripe. Grundlag: aftale (litra b) og bogføringsloven (litra c).
- Visninger og rutetal: optalt pr. sted og pr. dag uden personoplysninger. IP-adresser bruges kun kortvarigt til at stoppe misbrug.
Cookies og statistik
Vi bruger kun cookies, der er nødvendige for login. Din browser husker desuden dine valgte steder og ruter lokalt, så de ikke forsvinder, hvis du lukker siden. Besøgsstatistik og sidens hastighed måles med Vercel Web Analytics og Speed Insights. De bruger ingen cookies, gemmer ikke din IP-adresse og kan ikke genkende dig på tværs af dage. Vi tæller desuden anonymt, når nogen fx laver en rute, sender et tip eller klikker på en virksomheds hjemmeside, tilbud eller vej til den. Klik gemmes kun som et antal pr. dag, uden IP-adresse og uden at kunne kobles til dig, så virksomhederne kan se, hvad deres annonce giver. Annoncer og partnerbokse er altid mærket. Skrifttyperne ligger på vores eget domæne, så du ikke kontakter Google, når du besøger os.
Hvem der hjælper os (databehandlere)
Vi har databehandleraftaler med dem, der behandler persondata for os. Overførsler uden for EU sker på grundlag af EU-USA Data Privacy Framework eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.
| Hvem | Hvad | Hvor |
|---|---|---|
| Supabase | Database, login og billeder | EU (Irland) |
| Vercel | Hosting, besøgsstatistik og hastighedsmåling uden cookies | EU (Irland) og USA, EU-USA Data Privacy Framework |
| Resend | Afsendelse og modtagelse af mails | USA, EU-USA Data Privacy Framework og standardkontraktbestemmelser |
| Stripe | Betaling med kort, kvitteringer og fakturaer. Vi ser aldrig dine kortoplysninger. | EU (Irland) og USA, EU-USA Data Privacy Framework |
| Sentry | Fejlrapporter fra sitet, hvis noget går galt. Ingen optagelse af skærmen. | EU (Tyskland) eller USA |
| Klimadatastyrelsen (Adressevælgeren) | Opslag af adresser, når du skriver en adresse | Danmark |
| OpenStreetMap Foundation (Nominatim) | Opslag af postnumre og af din placering, når du trykker "Brug min placering". Kaldet sker fra vores server, ikke fra din browser. | Storbritannien (EU-tilstrækkelighedsafgørelse) |
| OpenFreeMap | Kortbilleder. Din browser henter dem direkte, så de ser din IP-adresse. | EU |
| Google (YouTube) | Videoer, som et sted selv har lagt på YouTube. Afspilleren hentes først, når du trykker afspil, fra youtube-nocookie.com. Derefter gælder Googles egne regler. | USA, EU-USA Data Privacy Framework |
Hvor længe vi gemmer
| Konto, steder, likes og stempelkort | Indtil du sletter dem eller din konto |
| Ruter lavet uden login | 13 måneder |
| Ruter lavet med login | Indtil du sletter kontoen. Offentlige ruter bliver liggende uden din startadresse. |
| Henvendelser til kontakt@juleruten.dk | 2 år efter sidste besked i tråden |
| Rapporter og anmodninger om at overtage et sted | 1 år efter, de er behandlet |
| Kopi af sendte mails (modtager og indhold) | 90 dage |
| Opslag af din placering (afrundet) | 30 dage i vores cache |
| IP-adresser til at begrænse misbrug | Højst 2 døgn |
| Virksomheder, aftaler og fakturaer | 5 år efter regnskabsårets udløb (bogføringsloven) |
| Afmeldinger af mails | Så længe vi sender mails, så vi kan respektere afmeldingen |
Sletning sker automatisk hver nat. Billeder slettes, når stedet slettes, eller når du skifter billede.
Dine rettigheder
Du har ret til at se, rette og slette dine oplysninger, til at få dem udleveret, til at begrænse brugen af dem og til at gøre indsigelse mod brug, der bygger på legitim interesse. Du kan rette og slette dine steder under Min side, og du kan slette hele din konto samme sted. Til alt andet skriver du til kontakt@juleruten.dk, så svarer vi inden for 30 dage. Du kan afmelde ugentlige tal og sæsonpåmindelser med linket nederst i mailen.
Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.
Bor du på en adresse, en anden har tilmeldt?
Steder kan tippes af besøgende, når lyset kan ses fra offentlig vej, eller når stedet er et julemarked, en julestue eller et tivoli, der er åbent for publikum. Vi gennemgår alle tips, før de vises, og viser aldrig, hvem der bor der. Bor du på adressen, kan du på stedets side under "Er det dit hjem?" overtage stedet eller få det fjernet. Vil du ikke logge ind, kan du bruge "Rapportér stedet" og vælge "Jeg bor her og vil fjernes". Vi fjerner stedet og sletter billedet. Vi vejer vores interesse i at vise julelys, der er synlige fra offentlig vej, mod dit ønske om at blive fjernet, og vi imødekommer altid ønsket.